IMAF Danmark organisation

IMAF Danmark er den danske afdeling af IMAF/Kokusai Budoin. Siden starten af 1980'erne har IMAF/Kokusai Budoin været repræsenteret i Danmark. I årene frem til 1997 var det igennem organisationen Dansk Aikido-, Jujitsu- og Karateforbund ved Knud Jansson og Birgit Trillingsgaard.

 

Fra 1997 og frem var IMAF/Kokusai Budoin repræsenteret gennem hhv. Dansk Budosammenslutning (DABS) og Dansk Japansk-Jujutsu Forbund (DJJF). Den administrative kontakt til Japan blev på skift repræsenteret af de to forbund.

 

Fra ca. 2011 har de to forbund været fælles omkring at repræsentere IMAF/Kokusai Budoin i Danmark og opretholde et godt forhold til Japan og de øvrige medlemslande i IMAF. Der er oprettet en fælles bestyrelse (IMAF Denmark - Board of Directors), der leder organisationen og er ansvarlige for bl.a. kontakt til Japan, sortbæltegradueringer, kurser m.v.

 

Læs mere omkring historien bag IMAF Denmark og relaterede forbund på Birkerød Budocenters hjemmeside.